Ledelse

Dårlig ledelse…..

Michael Binzer
Skrevet af Michael Binzer

Dårlig ledelse skræmmer folk væk fra en arbejdsplads og gør at der bliver gennemtræk med stor udskiftning, hvilket både påvirker…

Dårlig ledelse skræmmer folk væk fra en arbejdsplads og gør at der bliver gennemtræk med stor udskiftning, hvilket både påvirker kvaliteten i arbejdet OG stemningen på arbejdspladsen. Jeg har en gang prøvet at arbejde på en sådan arbejdsplads, men det var heldigvis kun kortvarigt, førend jeg søgte nye græsgange. Dårlige ledere betyder som regel både dårlig medarbejdertilfredshed og dårlige resultater. Faktisk så er der beviseligt en klar sammenhæng mellem dårlig ledelse og dårlige resultater, at det er en af de vigtigste opgaver for en topledelse, at sikre god temperatur i virksomheden ved bl.a at sætte fokus på arbejdsmiljøet og luge ud i de dårlige ledere. Livet er simpelthen for kort til at trække afsted med ledere, der ikke kan få mennesker til at samarbejde gennem tillid. Jeg tror på at det er en af de allervigtigste opgaver for enhver leder og ledelsesteam.

Har du oplevet dårlig ledelse på din arbejdsplads? Vel, hvad har du tænkt dig at gøre ved det?

Jeg ville kigge med alvor på enhver virksomhed/arbejdsplads, hvor den gennemsnitlige anciennitet er meget lav (under to år) – og medarbejdertilfredsheden tilsvarende er lav (under 70 på en Ennova skala, der bruges meget i Europa). Disse to indikationer er en form for temperaturmåler, som ALLE ledelser bør se sig selv i lyset af!

Hvad synes du ? Synes du også at livet er for kort til dårlige ledere?

I en senere blog vil jeg forsøge at beskrive hvad jeg opfatter som god ledelse.

 

Om forfatteren

Michael Binzer

Michael Binzer

Hvad hedder du?
Michael Binzer, 47 år
 
Hvad laver du i Mentorix?
Jeg startede i Mentorix.gl fra 01. april 2015 og arbejder primært med alle områder indenfor strategiudvikling og implementering af strategi, ledelses-, organisations- og personlig udvikling. Jeg har erfaring i at arbejde med såvel virksomheder som offentlige forvaltninger, foreninger og frivillige organisationer gennem mere end 15 år.
Min styrke er at arbejde i intensive forløb med medmenneskelige dynamikker i teams, der medvirker til at øge implementeringskraften i organisationer og udvikle ejerskab til opgaverne.
Se mere på www.linkedin.com/in/michaelbinzer eller twitter: @michaelbinzer

  • hel

    At tænke og at stresse over en dårlig ledelse er vi rigtig gode til men at tage initiativ til at vende det negative til det positive ved selvledelse , synes ikke at være en let opgave. Ofte når vi helt derud, hvor fraværsfaktoren bliver så synlig at situationen vendes til “den dårlige medarbejder”. Det er dit og mit liv og derfor dit og mit ansvar at undgå en dårlig ledelse. Men der kan gå mange år og mange års erfaring inden vi tør være ærlige. Og set fra den dårlige ledelses side er det altid lettere at sige farvel til den “besværlige” medarbejder end at indse egne indsatsområder.

    • Hej Helene,
      Jeg synes du rammer en god tone her. Vi har selv et ansvar for at lede os selv, og finde en måde at diskutere relationen til nærmeste leder. Det forudsætter at BEGGE parter ønsker udvikling, og det er her at den gode leder tager dialogen og i det hele taget er opmærksom på at der ER en udfordring. Så ja, øget selvledelse er vejen frem. Det kunne jeg godt blogge om ved lejlighed