Uncategorized

At lede sig selv – gennem coaching

Michael Binzer
Skrevet af Michael Binzer

af Sonja Sørensen, fysioterapeut

Jeg ved ikke hvad der gør, af jeg på et tidspunkt i start 2015 pludselig havde fornemmelsen af, at sidde lidt fast. Eller, altså pludselig ramte sådan en slags klarhed over, at jeg på det tidspunkt faktisk manglede lidt klarhed. Jeg flakkede lidt. Indeni. Jeg kunne ikke rigtig få mit budskab igennem på mine jobs, og røg ind i en periode hvor jeg blev lidt nemt overmandet. Af tanker, af modgang, af kommunikation. Ikke at jeg vil betegne det, som at jeg havde det dårligt eller var syg eller stresset, men jeg kender mig selv, som en med glæde og entusiasme, nærmest lalleglad entusiastisk når et nyt projekt tegner sig – og den side syntes jeg pludselig, der i start ´15, at jeg savnede lidt.

Jeg er fysioterapeut og har på min uddannelsesvej, og nu i begge mine jobs, en stor del ledelse/mentor/coaching. Opgavestyring, teamledelse og patientforløb.

I min optik har mange mennesker en stor del ledelse i deres job, som en helt naturlig ufravigelig del. Men måske havde jeg i den periode en masse ledelse/coaching af personer og ting omkring mig – og knapt så meget af mig selv. For det tror jeg på – at man også skal lede sig selv, og måske især for at kunne hjælpe/lede andre.

Det er så pudsigt, nu jeg igen kigger tilbage. At jeg hver dag rådgiver folk (hvis de vil have det) efter bedste (ydmyge) evne – i alle retninger (som jeg føler mig kapabel til) i forhold til hvad de fortæller mig, eller vi sammen finder ud af de har behov for. Og pludselig så jeg mig selv flakke rundt i mit hoved, når det kom til mig selv. Lidt som en hovedløs høne, der endnu ikke havde fattet den teknisk set var halshugget, og altså burde ligge stille.

Nu ved jeg heldigvis hvad en mentor/coach kan når sådan et samarbejde er allerbedst. Så jeg var egentlig ikke så meget i tvivl om, at det var den vej jeg skulle. Jeg havde simpelthen brug for en at spille bold op ad. Til at provokere mine tanker ud af den rille min pickup kørte i. Til at rydde lidt op for en stund, og hjælpe mig til at få kategoriseret alle tankerne på øverste etage.

Så jeg skrev til Michael – og spurgte om han ville tage den her hovedløse høne ind i folden.

Jeg har en formodning om, at dem der halshugger høner, de nogengange overraskes over, hvor lang tid nogen af dyrene kan fise rundt uden hoved. Altså der må findes sådan en “normal-tid” hvor de ligesom render rundt, basker lidt med vingerne, og så erkender skæbnen. Og så er der de der få, der bare bliver ved med at fise rundt på gårdspladsen, mens alle omkring dem bare målløse kigger på dem og tænker “jamen så fat det dog”. Det er faktisk lidt sådan jeg føler jeg må ha´ været for Michael. Og til dels er endnu.

Jeg flakker nemlig endnu, selvom jeg også selv godt kan mærke at der sker noget. Der gør, at jeg måske flakker knapt så meget hele tiden – og er blevet noget bedre til at kende de situationer, hvor jeg med sikkerhed ved jeg kan risikere at tabe hovedet og miste mit fokus. Og så angribe – eller komme om – de situationer lidt anderledes.

På en måde føler jeg mig lidt mere “tung” på en meget befriende energisk måde. Det jeg siger og mener vejer tungere – hos mig selv. Jeg er blevet mere bevidst om, eller husket på, nogle pejleretninger og forudsætninger, som gælder for mig i det jeg laver.

Og så kommer det helt naturligt til at veje tungere hos dem jeg pitcher det for – for de kan mærke jeg mener det helt ind i min kerne. Pondus, gennemslagskraft, fokus. Er den mest tydelige forskel jeg mærker.

Selvom dét at blive provokeret – mest af alt fordi en anden tvinger dig ud i andre tankemønstre end du normalt fedter rundt i – ikke er nemt eller bare peachy business, så er det vigtigt. Så vigtigt, at det er ret svært at beskrive i ord, der ikke lyder floskel og selvhjælpsagtige hellige. Men lige på dette punkt for mig, så kommer netop sådanne ord til deres ret.

Jeg glæder mig til 2016. Det er en god følelse at glæde sig til noget, man ikke ved hvad er, men bare har en diffus fornemmelse af er godt.

Om forfatteren

Michael Binzer

Michael Binzer

Hvad hedder du?
Michael Binzer, 47 år
 
Hvad laver du i Mentorix?
Jeg startede i Mentorix.gl fra 01. april 2015 og arbejder primært med alle områder indenfor strategiudvikling og implementering af strategi, ledelses-, organisations- og personlig udvikling. Jeg har erfaring i at arbejde med såvel virksomheder som offentlige forvaltninger, foreninger og frivillige organisationer gennem mere end 15 år.
Min styrke er at arbejde i intensive forløb med medmenneskelige dynamikker i teams, der medvirker til at øge implementeringskraften i organisationer og udvikle ejerskab til opgaverne.
Se mere på www.linkedin.com/in/michaelbinzer eller twitter: @michaelbinzer