Uncategorized

Idræt som lim

Michael Binzer
Skrevet af Michael Binzer

De olympiske lege er nu inde i sin sidste uge, og der breder sig en følelse af ild i maven på mig. Hver gang jeg ser OL, så bliver jeg fascineret af at grundtanken bag OL er intakt, uagtet at der er dopingskandaler (IOC som tillod Rusland at lave statsstøttet doping uden konsekvenser) og udfordringer med investeringerne i et forholdsvis fattigt Brasilien. Men selve legene og den idé som Pierre de Coubertin havde idrættens rolle i samfundet er stort set uændret. En sund sjæl i et sund legeme er blevet udvidet med noget af det idrætten gør bedst: sammenhængskraft på tværs af sociale, kulturelle og sprogmæssige skel. Jeg har set små ø-samfund (Virgin Islands, Samoa etc) deltage side om side med Nord- og Sydkorea. Beachvolley med Egypten og Brasilien, hvor der mildest talt var forskel på beklædningens størrelse. I tillæg har jeg set en idrætsudøver fra Puerto Rico vinde guldmedalje i verdensdisciplinen tennis, samtidig med at Danmark vandt guld i damernes “Rolls-Royce” event, 50 meter fri ved Pernille Blume. Men jeg har også set en cykelrytter fra Namibia komme ind langt efter de øvrige i fællesstarten, og alligevel repræsentere sit land ved OL.
Jeg har på min egen krop mærket hvad OL er for en størrelse gennem deltagelse i tre vinter-OL, Albertville 1992, Lillehammer 1994 og Nagano 1998. En kæmpemæssig oplevelser hver eneste gang. En af grundene til at netop OL er så specielt er deltagelse af mange nationer og idrætsgrene, der repræsenterer en diversitet, som er uovertruffen. Jeg mødte ganske enkelt idrætsudøvere fra vidt forskellige idrætsgrene med vidt forskellig baggrunde. Fra verdensstjernen Wayne Gretzky til Bob-holdet fra Jamaica – og alle mødtes i den olympiske landsby, der er et mikrokosmos af verden. Forskellige sprog, kulturer, social baggrund og livssyn, men alle fælles om én eneste ting: glæden og fascinationen af idrætten og det at konkurrence på en fredelig måde.

Jeg er af den opfattelse at idrætten rummer noget af den sammenhængskraft – kald det lim, som udligner forskellene imellem os mennesker. Jeg ser det på lokalt plan i Grønland, nationalt plan i Danmark og på globalt plan i OL. Idrætten repræsenterer en arena, hvor alle i udgangspunktet er lige – i fredelig kappestrid. Så er spørgsmålet bare om vi samlet set udnytter det uudnyttede potentiale for at knytte bånd også mellem mennesker, der er uenige om politik, kultur, sprog og andre menneskelige stridigheder. Der er nok af ting som skiller os ad, som mennesker. Men få arenaer samler os så meget som idrætten. Bare en refleksion her på en august sommerdag, hvor OL går ind i sin sidste uge.

Om forfatteren

Michael Binzer

Michael Binzer

Hvad hedder du?
Michael Binzer, 47 år
 
Hvad laver du i Mentorix?
Jeg startede i Mentorix.gl fra 01. april 2015 og arbejder primært med alle områder indenfor strategiudvikling og implementering af strategi, ledelses-, organisations- og personlig udvikling. Jeg har erfaring i at arbejde med såvel virksomheder som offentlige forvaltninger, foreninger og frivillige organisationer gennem mere end 15 år.
Min styrke er at arbejde i intensive forløb med medmenneskelige dynamikker i teams, der medvirker til at øge implementeringskraften i organisationer og udvikle ejerskab til opgaverne.
Se mere på www.linkedin.com/in/michaelbinzer eller twitter: @michaelbinzer