Organisationsudvikling Samfundet

Task Force – hjælp til selvhjælp.

Michael Binzer
Skrevet af Michael Binzer

Hvordan bruge erfaringerne fra Arctic Winter Games 2002? Det var et af spørgsmålene, som General Manager Maliina Abelsen stillede mig kort efter hun tiltrådte i rollen, som øverste ansvarlig for Arctic Winter Games 2016. Det var også starten på en lang række snakke omkring hvilke ting, der virkede i 2002 – og hvilke ting der var store udfordringer med.

En af de ting, som vi hurtigt blev enige om var behovet for oprettelse af en Task Force. En gruppe af mennesker, der har stor erfaring med events, med frivillige og med at løse vanskelige situationer. Som sagt, så gjort. Mentorix oprettede en Task Force bestående af lokale ressourcepersoner med bred erfaring indenfor ledelse, projekter, frivilligt arbejde og menneskelige dynamikker.

Naturen i det arbejde Task Force er sat i verden for er at bidrage konstruktivt til at der findes løsninger, når der opstår en situation hvor parterne har løbet panden mod en mur. Det kan være samarbejdsudfordringer, konflikter eller uforudsete ting der opstår. Så træder Task Force til med fornyet energi og friske øjne, men ud fra devisen om at de involverede selv skal komme med bud på hvordan man kommer videre. En form for hjælp til selvhjælp.

Erfaringerne fra 2002 viste at der er behov for at kunne løse problemstillinger hurtigt og smidigt, så snart de opstår – fordi der er et tidspres på hele AWG organisationen. Der er simpelthen ikke tid til at stoppe op og vente på at tingene løser sig selv. Der er en naturlig deadline søndag 06. marts, hvor de første deltagere ankommer. Ja, egentlig allerede ultimo februar, hvor de første dommere og officials ankommer til Nuuk for at deltage i forberedelserne.

Hvis du ikke allerede ER frivillig, så er det næsten ved at være for sent. For der er faktisk lukket for flere tilmeldinger af frivillige, og antallet er vist nok oppe på over 1800 frivillige. Og selvfølgelig vil det give situationer, hvor ikke alting er perfekt. Situation vil komme til at opstå, hvor der er ting som går galt, ting der ikke er 100 % planlagt eller at vejret spiller os et puds. Men netop der er det vigtigt at have den rette indstilling. En indstilling om at YES – vi kan få det til at fungere, selv når det går galt.

Vi i Mentorix tror så meget på tanken bag Arctic Winter Games, at vi går ind med hud og hår. Vi bidrager med kompetenceudvikling, med e-learning platform og med den viden, som blev oparbejdet under AWG 2002.

Er du mere nysgerrig omkring hele AWG ugen? Så kig på den fantastiske hjemmeside, der fortæller mere om historien bag AWG – og Host Society: Arctic Winter Games 2016 

 

 

Om forfatteren

Michael Binzer

Michael Binzer

Hvad hedder du?
Michael Binzer, 47 år
 
Hvad laver du i Mentorix?
Jeg startede i Mentorix.gl fra 01. april 2015 og arbejder primært med alle områder indenfor strategiudvikling og implementering af strategi, ledelses-, organisations- og personlig udvikling. Jeg har erfaring i at arbejde med såvel virksomheder som offentlige forvaltninger, foreninger og frivillige organisationer gennem mere end 15 år.
Min styrke er at arbejde i intensive forløb med medmenneskelige dynamikker i teams, der medvirker til at øge implementeringskraften i organisationer og udvikle ejerskab til opgaverne.
Se mere på www.linkedin.com/in/michaelbinzer eller twitter: @michaelbinzer